Iris kom. Muntert gyngende i hofterne, nedringet, sminket og dullet op som til et vigtigt stævnemøde. Egentlig var det en lettelse for mig at se hende ansigt til ansigt igen, min stalker, min livsødelægger. Se, at der virkelig gemte sig en ivrig, energisk frembrusende kvinde bag det dystert ondskabsfulde genfærd, hun var blevet til i mine tanker. Samtidig så jeg nu tydeligt i hendes træk den lille kærlighedshungrende pige, der ikke kunne tåle at blive afvist, og som var villig til at bruge så enorme kræfter på at hævne sig.

Jeg fortalte hende om alt det, hun havde gjort, remsede det op og udpenslede, hvordan jeg havde oplevet det hele. Mens jeg talte, overvældende den ophobede angst og nervøsitet mig, og jeg begyndte næsten at ryste. Bagefter græd jeg og tiggede hende om at holde op med at genere mig.

Det kunne hun godt lide. Hun strålede og knejsede mere og mere, jo mere ned på knæ jeg kom. Jeg kan stadig huske hende sidde i sollyset i den sofa, hun satte til salg i Den Blå Avis, med et lille tilfreds smil om læberne. For hvert ord, der kom ud af min mund, kom der mere ro i hendes øjne.

”Jeg har forstået det nu, du elsker mig ikke. I det mindste vil du ikke indse, at du elsker mig,” sagde hun. ”Jeg gjorde jo kun det hele for at glæde dig. Minde dig om, at jeg var der for dig og elskede dig. Min kærlighed er ikke visnet. Ikke det mindste.”

”Men jeg ville ønske, at du gav den lov til at visne,” sagde jeg.

Til sidst blev det for meget med alt det tiggeri for mig, og også for hende, kunne jeg se. Hun skjulte et lille gab bag hånden.

Hun kantede sig tættere på mig og tog min hånd. Og så bollede jeg hende. Hev nederdelen og nylonstrømperne ned på hende og var sammen med hende der i sofaen. Hurtigt og kontant og uden nogen form for pynt.

Jeg ved godt, det er imod alle regler og al god psykologi. Jeg ved, at alle mine venner vil ryste på hovedet, når de hører det.

Men det hjalp. Ved gud, det hjalp, hvordan hun så end fik det til at hænge sammen indeni.

Bagefter trak hun nederdelen og strømperne op igen, nettede sig foran spejlet i entreen, gik ud af min dør, og jeg hørte aldrig fra hende igen.

Snehvide ringer og siger, hun får en masse sms’er fra sin nye elsker, Jupiter. Frække kommanderende beskeder. Det ene øjeblik ønsker han, at hun skal barbere sin fisse, så den er helt glat. Det næste, at hun går ud og køber noget frækt snehvidt undertøj. Det tredje, at hun bruger en bestemt bodylotion og også anskaffer sig et par stiletter med højere og mere sylespidse hæle, end dem hun har i forvejen.

”Skal jeg bare uden videre adlyde og gøre, som han siger? ” spørger hun. ”Egentlig synes jeg jo ikke, at han skal bestemme alt muligt over mig. Jeg er sgu da leder til hverdag. Normalt er det mig, som plejer at have magten.”

”Du skal kun gøre det, hvis du synes, du har lyst til det. Hvis det tænder dig på en eller anden måde.”

”Men det gør det,” fniser hun. ”Det tænder mig helt vildt. Men ved du hvad? Det gør mig også pissehamrende nervøs, at det tænder mig. Hvad fanden blev der af den selvstændige kvinde i mig, som hader dominerende mænd og gerne selv vil have fuldstændig styr på sit liv?”

”Hun har brug for at gemme sig lidt, samle kræfter. Og i mellemtiden vil hun gerne bestemmes over.”

”Måske er det virkelig sådan, det hænger sammen.” Hendes tonefald er undrende.

Der findes en meget enkel opskrift til at få parforholdet til at fungere. Ingredienserne er:

         Hun skal tilbede hans storhedsvanvittige pik.

         Han skal lytte til hendes sårbarhed.

         Og så skal man huske at holde kærestefester.

         Når det så er sagt, så er parforholdet jo også så frygtelig kompliceret!

         I parforholdet kommer vi så tæt på et andet menneske, som vi aldrig nogensinde har været før.

         Vi skal tilpasse os den anden – konstant gå på kompromis – kunne give plads – kunne tage plads – udvikle os sammen. Hold da helt op! Det er hårdt arbejde!

         Men aller-, allervigtigst er det, at vi hele tiden holder os for øje, at det eneste, vi dybest set kan give hinanden – det er vores tid!

         Om vi skal være sammen 3 måneder, 2 år eller 35 år, er underordnet i den sammenhæng. Parforholdet er en afgrænset mængde tid, I bruger på hinanden.

         Og det store spørgsmål er: Bruger I den rigtigt?

         Er der passion og liderlighed nok, eller er du blevet en onsdagsruller? Er sex blevet en handelsvare, som din kone straffer og belønner dig med? Er din kone skidesur? Gider du aldrig hjælpe til?

         Vågn op og få tjekket, om du opfylder din mission! Parforholdet er ikke en sovepude, det er et aktivt projekt.

Familieværdierne er vigtige. Sådan skal alle mene. Familien er det absolut vigtigste!! Jo tak, men hvad er det for noget, med den der familie? Hvordan ser den ud i dag? Der er jo ikke meget farmor og børn over den længere, i parcelhushaven. I dag er det sådan, at hvis du har en familie, er den sammenbragt. Der er dine og mine børn, dine og mine bedsteforældre, dine og mine eks’er, dine og mine eks-svigerforældre, plus et par fastre og morbrødre med udskiftelige partnere. Man kan vel sige, at familien i dag er én stor multifamiliær cocktail.

Fastlåste roller

Og det er jo positivt. Det er en mangfoldighed, vi har manglet i den klassiske kernefamilie, hvor vi alle sammen blev født til at være stavnsbundet i de roller, vi nu engang fik tildelt. Enten som den lille i familien, den tykke, den kloge, den sjove. Vi havde alle en fast placering i familien, og så blev vi ellers i dén klaustrofobiske rolle gennem hele livet. Generelt kan man vel sige, at de fleste mennesker må gennem en længere omgang terapi, for at lappe alle de sår de har fået i familiens rollespil. Der skal hives knive ud af ryggen. Ydmygelser og mindreværdskomplekser er nogle af de bonusser vi får med os fra familie, og det kan hurtigt løbe op i høje psykologregninger, sku’ jeg hilse og sige!

Men hey! I vores nye moderne multifamiliære familiestruktur har vi faktisk mulighed for at skifte roller. Vi får jo hele tiden nye svigermødre, vi får nye børn, vi møder nye onkler og tanter. På den måde er der hele tiden en mangfoldighed og en bevægelighed i, hvordan vi udlever familielivet. Vi kan møde alle de nye familiemedlemmer, som vi nu engang er, eller som den, vi ønsker at være. Vi behøver ikke længere være hende der den triste, eller ham der den friske længere.

En fest

Udfordringen er, at vi samfundsmæssigt bliver ved med at se det gamle familiemønster som værende mere rigtigt end det nye. Vi bliver ved med at forestille os en lykkelig familie, som i 1950’er, med mor, far, børn og bedstemor og bedstefar, der sidder harmonisk i stuen i et trygt familiehierarki. Og så er det lidt af et kulturchok, når vi lige pludselig sidder med adoptivbarnet fra Jylland, som eks’en bragte ind i familien, og svigerfar med hans nye unge kone, og det lesbiske teenagepar som søster har bragt ind i familien gennem hendes nye mand, der i forvejen har tre kul børn med tre forskellige koner. Det er en farverig fest!

Men det er da overfladisk, siger nogle: familien skal være, som den altid har været, den skal være tryg. Tryg? Jeg synes dælme ikke det er særligt trygt at tænke på alle de modbydelige hadkonflikter der opstår i den nære familie, fordi ingen kan holde hinandens roller ud, og ingen kan holde sig selv ud. Så hellere være den udgave af sig selv, som man bedst kan lide, og møde nye familiemedlemmer med kyshånd og åbent hjerte. Det er da meget mere trygt i sidste ende.

Yndlingsfamilien

En helt anden familieform er dén, som jeg nok er allermest tilhænger af, nemlig dén man selv laver. For mig er det nok den mest holdbare og vigtige. Det er den familie man sammenstøber af de mennesker man møder gennem livet. De mennesker man føler et åndsfællesskab med, en dybere respekt, kærlighed og omsorg for. Man vælger dem selv. Det er det modsatte af den påtvungne familie, som vi ser til konfirmationsfesten af pligt og høflighed. De her mennesker har vi selv mødt i livet, udvalgt som de mennesker der udgør det ægte dybe familiebånd. Venskabsfamilien. Ja, måske den vigtigste af alle familier, fordi vi her bliver set som den vi er, fuldstændig, uden gamle roller, uden hierarki. Her er også udskiftning, bevares, men dog ikke hele tiden, og igen; de nytilkomne i familien har vi selv valgt, fordi vi virkelig elsker dem og respekterer dem højere end højt.

Jeg husker selv, hvor irriterende det var, da jeg var 22 år og gang på gang blev fravalgt, fordi en mere erfaren mand kom på banen, og pigerne syntes, han var mere spændende end mig.

Erfarne mænd har mere selvtillid. Og så har de logisk nok også ofte mere erfaring! De har et større kendskab til, hvordan de skal give kvinder en fantastisk oplevelse i sengen!

Det ved de unge piger i dag godt! Og det er det, hun sikkert også tænder på. Og så naturligvis komplimenten om, at du synes, hun virker meget mere moden end hendes alder.

Når du scorer på en yngre kvinde, må du endelig ikke virke for fræk. Du skal tage hende seriøst og i endnu højere grad lytte til, hvad hun siger. Hvis du er for kåd og ligefrem om, hvad du vil, kan du blive stemplet som ”gammelfræk”, og ja, hun drikker sikkert gerne dine drinks og flirter vildt med dig – men hun går ikke med hjem!

I soveværelset kan du med den meget yngre kvinde få mulighed for at lege ”den store tyr”. Hun vil være spændt på, hvad du kan, men ikke have nær det samme erfaringsgrundlag som dig, så du kan overraske med ting, hun næppe har prøvet før.

Vi mænd har også altid haft en svaghed for de lidt ældre kvinder. Tænk bare på mrs. Robinson fra ’Fagre nye verden’ eller Stifflers mor fra ’American Pie’.

Og det er faktisk af helt samme grund, vi tænder på dem. De har selvværd og et erfaringsgrundlag, som en yngre mand kan lære noget af.

I dag er det nærmest en trend, at de mere erfarne kvinder går efter helt unge mænd. Se Hollywood-kendisser som Demi Moore med den helt unge Ashton Kutcher. Eller her i Danmark superlækre Alexandra og hendes meget yngre mand, Martin.

Så igen er det slet ikke svært at score en ældre kvinde.

Det er bare det omvendte trick. Indtil kvinder bliver omkring 30, vil de gerne tippes ældre for deres modenhed. Efter 30 vil de gerne tippes yngre for deres udseende.

Så på samme måde som med den yngre kvinde skal du, når samtalen naturligt falder på alder, være overrasket over, at hun er 44 år – for du troede kun, hun var midt i trediverne. Så føler hun sig sexet og attraktiv – og du bliver tiltrækkende, fordi du har ungdommelighed, spontanitet og ikke mindst noget udholdenhed, hendes jævnaldrende mænd ikke har. Og du har lige pointeret, at du synes, hun er lækker!

Og så gælder det i øvrigt tit, at du gerne må være mere fræk, når du scorer en ældre kvinde. Det viser hende, at du er helt bevidst om, hvad du gerne vil lave med hende.

I soveværelset kan du her få chancen for at slappe lidt af og lade hende tage styringen. For det kan (og vil) hun sikkert godt.

Der er selvfølgelig et par faldgruber ved en aldersscoring. Hvis forholdet bliver seriøst, kan det ende i en ren Romeo og Julie-kærlighedstragedie – ikke med to klaner, der bekæmper hinanden, men med to aldersgrupper, der støder sammen. Hvis du er over 20 år ældre, bliver det meget svært for hende at falde i naturlig snak med dine jævnaldrende venner. Det bliver heller ikke ubetinget sjovt at møde hendes far, der sikkert er på alder med dig!

Det samme gælder naturligvis med den ældre kvinde. Hendes veninder vil betragte dig som et sjovt legetøj, et boytoy og hendes mandlige omgangskreds vil synes, du er et barn.

Så skal man selvfølgelig huske på, at kærligheden kan overvinde alt – og hvis det virkelig skal være jer, så vænner familie og venner sig nok til det. Se blot på, hvordan kendte mænd næsten altid har kunnet gifte sig med endda meget yngre kvinder. Og i dag bliver det modsatte, med meget unge mænd og ældre kvinder, også mere og mere normalt. Madonnas kæreste er 30 år yngre! Og er man alligevel ikke lidt misundelig på ham?

En anden og måske mere relevant faldgrube er, at hvis du begynder kun at date meget yngre kvinder, kan du ende med at udvikle en angst for at være sammen med jævnaldrende og måske mere krævende kvinder. Og hvis det bliver et vedvarende mønster, så begynder de jævnaldrende kvinder at synes, du er patetisk. Du kan ende i skruen uden ende, hvor du hele tiden skal have yngre og yngre kvinder, mens du selv bliver ældre og ældre. Så sørg for at variere det en smule, så du også har forhold til jævnaldrende indimellem.

Det samme kan gælde for den meget unge mand, der kun er til de erfarne ældre kvinder. Han kan ende med at synes, de jævnaldrende yngre kvinder er for kedelige i sengen. Og de vil efterhånden også afskrive ham som mulig partner, fordi de er nervøse for, om de kan leve op til hans erfaringer med ældre kvinder. Så igen: Varier dine forhold.