Det har altid været mandens rolle at betale for maden, når han var ude på en hed date med en dejlig kvinde. Det har været en del af spillet, hans måde at vise kvinden, at hun var udvalgt, værdsat og ønsket! Men sådan er det ikke altid længere. Mange unge mænd fortæller mig, at de har droppet det lille ritual med at hive pungen frem. I stedet splitter de regningen, og lader daten betale for sin egen kyllingesalat og latte.
Hun er udvalgt Altså. Jeg går selvfølgelig ind for ligestilling, og jeg er godt klar over, at kvinder i dag kan tjene mere end deres mandlige dates gør, men alligevel. For mig at se, er der visse ritualer, der er værd at holde fast i, når det kommer til forførelsens kunst. Når en mand betaler for herlighederne efter en middag med en date, er det hans måde at vise sin store interesse på. Han fortæller på den måde, at hun er udvalgt og værd at kæmpe for. Jeg ved godt, at manden kan være en fattig studerende, men så vælg et billigt pizzeria med en billig, men dejlig, vin, og vis din udkårne, at hun er værd at bruge de sidste surt tjente sparrepenge på.
Rollespil for voksne Jeg synes, det er synd at udjævne alle de herlige kurtiseringsritualer. Dating er jo et slags rollespil for voksne. Det er en leg. Det er forførelse. Det handler om at flirte og lukke hinanden ind og måske få et lille kys eller en omgang i høet. Det handler ikke om at lægge store forkromede fremtidsplaner med indbygget fællesøkonomi … den ta’r man senere! Lige nu handler det om at lege sig ind på hinanden. At turde lukke op. Og hvis der er noget, kvinder elsker, så er det at føle sig flatteret, begæret og udvalgt! Hun kan lide, at manden tør gøre stormkur i stedet for at fedte rundt. At han viser sin begejstring for hende, så hun føler sig værdifuld. Hun bryder sig ikke om at være i tvivl om hans hensigt. Hun kan lide, at han viser initiativ, at han handler på sin lyst til at gøre hende glad. At han vil bruge penge, tid, ALT, på at lære hende at kende.
Nærig og bange? Og manden behøver ikke føle sig udnyttet og flået. Han vil snart blive inviteret hjem på lækker middag hos hende, hun vil komme til at forkæle ham på alle områder, bare rolig. Hiv nu bare pungen frem i dén her leg! Faktisk er der noget utrygt ved en mand, der splitter regningen. Hans frygt for at give mere end kvinden, kan meget vel afspejle sig i sengen og i hans måde at håndtere følelser på. Tingene hænger sammen. En mand, der er bange for at betale regningen, er en mand, der er bange for at give for meget af sig selv. Bange for at slippe tøjlerne og miste fodfæste. Jeg siger det bare!
Generøsitet Det sjove, ved at gå ud og spise, lære hinanden at kende og forføre hinanden, er (blandt andet) det erotiske spil. Den romantiske leg, de forførende ritualer. Og hér er polariteten mellem kvinde og mand vigtig. Det nytter ikke noget, at det hele bliver så aseksuelt, at det føles som om, man er til møde med sin bankrådgiver. Vi skal da spille på vores køn. Kvinden stritter med brysterne og maler sin læber røde for at vise, at hun gør kur, at hun er interesseret i den mand hun er ude med. Og manden mander sig op, træder i karaktér og holder fast i sin rolle som mand. Han viser sin generøsitet, sit givende væsen, initiativ og handlekraft. Ja! Så drop dét der med at fedte rundt med splittede regninger, livet er for kort til smålighed. Fyr den af i datingfasen. Forfør din kvinde for vildt. Vis hende at hun er dén, du vil ha’!
Parforholdet startede med begær. Forelskelsen pustede til liderlighedens spejl. Din galionsfigur pløjede sig ind i hendes kusse. Det ene stormvejr fulgte efter det andet, og du blæste krøller i hendes hår, mens du kastede dig begærligt rundt og piskede skum i hendes skød. Hun sang som en sirene og vred sig som en søslange, mens hendes musling åbnede sig igen og igen.
Sådan gik dagene – ugerne – månederne! Tiden forsvandt, mens I sejlede på forelskelsens ocean!
3 år efter …
Det er onsdag aften. I har haft en stille middag. Brun mad. Hun fortæller som et loop og for 25. gang om sin venindes parforhold. Selv har du planlagt at se superliga om en halv time. Du er ikke bekymret – for du ved, det er onsdag. Du ved, der er sex.
I har før prøvet med fast sexdag om lørdagen, det gik der for meget præstation i. Fredag duede heller ikke, for der var I for trætte. Derfor blev det onsdag – midt på ugen – der måtte være den rigtige dag (var det egentlig ikke hende, der besluttede det?).
Kl. 23 børster I tænder sammen. Hun rækker dig tandtråden og siger: Husk nu, hvad tandlægen sagde. I aften bruger du tandtråden … det er jo onsdag … så … just in case …
I lægger jer ind i hver jeres side af dobbeltsengen. Hun tænder sengelampen og begynder at læse i en af sine selvrealiseringsbøger: ’Kvinde – du er passioneret’.
Så sukker hun og slukker lyset.
Du ruller halvanden gang rundt. Lander oven på hende.
To minutter efter ruller du tilbage på din plads.
Du ruller dig sammen som en croissant. Lukker øjnene og mindes, da din pik pløjede havets kusse.
Der er en uge til næste gang.
Du er blevet onsdagsruller!
Ja! Der er ingen tvivl om, at vi har forskellig libido. Kombinationen af sexlyst og livsenergi varierer fra menneske til menneske. Og det ændrer sig også individuelt periodisk.
Men nogle har klart en meget større libido end andre og dermed også større behov for og lyst til sex.
Kvinder kan sagtens have en stor libido. Og der findes sandelig også forhold, hvor det er kvinden, der ikke synes, der er sex nok – og hvor manden er onsdagsruller af pligt for at tilfredsstille hendes behov. Men når det er nævnt, så er det altså generelt sådan, at kvinders og mænds sexlyst er forskellig.
Kvinder kan nærmest lukke helt ned for deres trang. De kan gå måneder, faktisk år, uden overhovedet at tænke på sex eller føle nogen form for liderlighed.
Det kan vi mænd ikke!
For det første har vi et helt fysisk ”tryk”, som automatisk presser på, fordi vi har brug for udløsning en gang imellem.
For det andet oplever mænd en frygtelig frustration, rastløshed, irritation – og i sidste ende stort mindreværd – hvis de ikke får sex.
Man kan billedligt sige, at mandens pik er et kompas, som han styrer sit skib med. Og hvis kompasnålen ikke peger i retning af hans kvinde, så peger det alle mulige andre steder hen – og så kan han ikke lægge kursen efter parforholdet!
Mange onsdagrullere er endt der, fordi kvinden har gjort sex til en handelsvare i forholdet!
Det bliver kvindens belønning til manden, og omvendt kan hun straffe ham ved ikke at ”give ham sex”.
Det er simpelthen det dummeste, en kvinde kan gøre! Hun bringer en markedsværdi ind i kærlighedsforholdet.
Det er den totale dræber!
Hele ideen om, at kvindens seksualitet er en gave til manden, som han skal gøre sig fortjent til, er fuldstændig underminerende for kvinderne selv!
Som om vi betragter dem som kusser og ikke mennesker – og som om vi mænd er små liderlige hunde, der kun skal have noget at ride den af på!
Det er så primitiv en tankegang, at jeg bliver virkelig vred!
Når kvinden pludselig bruger sex som en handelsvare i forholdet, afslører det, at hun har et ufattelig lavt ambitionsniveau for, hvad hun vil med forholdet.
Det er én lang businesstransaktion. Et noget for noget, hvor sex bliver sat som den højeste værdi, manden kan opnå. En arbejdsplads, hvor hun er chefen, der nådigt lukker op for lønningsposen, når manden har gjort sig fortjent til det.
Er det det, hun vil?
I stedet for at højne seksualiteten og kærligheden i et forhold til noget smukt. Noget, man gør sammen. Hvor man kan hengive sig til et andet menneske og til sig selv – uden præmisser.
Hun prostituerer sig selv, hvor prisen for sex er, at man har lagt vasketøjet sammen, besøgt svigermor eller købt en gave.
Men onsdagrullet er ikke sex!
Højst sandsynligt ligger manden med lukkede øjne og fantaserer om en anden kvinde – Bente fra arbejdet eller hende den rødhårede fra bagerforretningen – mens han pumper i konen for at få udløsning. Fordi en varm fisse trods alt er bedre end hans egen hånd.
Er det så sex? Eller i virkeligheden onani?
Det er i hvert fald ikke frækt.
Og meget ofte skyldes onsdagsrullet, at man ikke har snakket om det. Det er blevet en vane – også for kvinden.
Og så er det på tide at bringe noget lyst og liderlighed ind i forholdet igen.
Træn dine seksuelle fantasier
Man skal begynde at træne fantasierne op. Den slags samtale foregår ikke ude ved køkkenbordet. Den skal foregå i soveværelset. Her skal man åbne op for de seksuelle fantasier, begge parter har. Og så længe det er fantasier, er alt tilladt! Det kan både være kassemanden nede i Netto, swingerklub, sex med dyr, og hvad ved jeg – alt, hvad man går og tænder på.
Hvis din kone er helt afvisende for den samtale, så start med at fortælle, hvilke af jeres seksuelle oplevelser, fra dengang i red på bølgetoppene af forelskelsen, der stadig tænder dig. Spørg ind til, hvad hun husker som fantastisk. Så kommer der gang i hormonerne og i liderligheden.
Det er muligt, at dine fantasier slet ikke handler om hende mere, og at hun i smug går og er småforelsket i en anden mand (som hun højst sandsynligt aldrig har talt med). Men i de fantasier foretager I jer ting. Frække ting. Ting, man bliver liderlig af at tænke på. Det er de ting, der skal snakkes om – og de endnu vildere.
Hun skal få lyst til sex igen. For selvom vi alle kan have forskellig libido, så er det også sandt for kvinder, at jo mere (og jo bedre) sex vi har – desto mere får vi også lyst til.
Når man har god sex, smitter det af på alle livets områder. Du (og hun) får mere overskud til at tackle ting, der går jer på. Du udskiller belønningsstoffer i din hjerne, der breder sig til hele kroppen. Du udstråler en større libido – og det gælder også for kvinden.
Jo mere sex man har, jo mere får man lyst til!
Fantasier giver inspiration. Uanset hvor vilde og umulige de ville være at gennemføre. Men de styrker kreativiteten i sexlivet.
Og det er primært det, onsdagsrulleren mangler.
Hvis dine fantasier er kedelige, så bliver dit sexliv også kedeligt. Er det et problem, så læs kapitlet om onani og hent lidt inspiration der.
For du skal i gang. Og husk endelig at være positiv. Du skal sige, at det, hun fortæller, er frækt. At det tænder dig at høre, at hun fandt det ophidsende, at I havde sex på badeværelset under jeres bryllup. At hun synes, du er lækker, når du har kedeldragt på. At hun hemmeligt drømmer om at have sex med to mænd eller blive taget bagfra, mens hun sidder på en hest!
Det er jo ikke alle fantasier, man har lyst til at føre ud i livet – og ikke alle, det er lovligt eller sikkert at eksperimentere med – men det pirrer vores liderlighed, vores kreativitet. Og det sætter gang i sexlivet.
Hvis du er endt som onsdagruller, skal du om nogen begynde at tage ansvar for din egen seksualitet.
Du skal finde en mission for, hvad du forventer af dit parforhold og af dit sexliv.
Det er dig, der er kaptajnen, så du må lægge kursen.
Tag ansvar for dit liv.
De 4 hurtige: 1. Få sexlysten tilbage i forholdet. 2. Fortæl hende, at det er underminerende for kvindekønnet, kærligheden og jeres forhold, hvis hun gør sex til en handelsvare. 3. Snak fantasier i soveværelset. 4. Lav en plan for, hvad du vil med dit sexliv.
Hvem vil ikke gerne gå hånd i hånd med sin elskede på kærlighedens glade landevej? Hvem vil ikke gerne være på kurs mod det rigtige her i livet; børn, hus, sød bil og hjørnesofa? Vi ser skævt til de af vores venner, der laver afstikkere; dem på vej alene ned ad grusstien, eller dem der fiser rundt i single-rundkørslen. Nej, det er nu engang bedst at vandre hånd i hånd på kærlighedens landevej.
Kærlighedens forudsigelighed
Men. Ret skal være ret, det er temmeligt kedeligt i længden at opretholde det søde kærlighedsliv fuld af pligter, hverdag og gøremål. Livet bliver forudsigeligt, alt er planlagt og skrevet ind på regnearket. Vi behøver ikke at spørge om noget, for vi kender svaret, så hvorfor snakke så meget sammen? De romantiske sms’er reduceres til huskelister; køber du 2 liter mælk og wc-papir med hjem skat? Og selv det tidligere blussende sexliv har fået en fast onsdagsplads i skemaet, og er efterhånden blevet lidt tungt, kendeligt og forudsigeligt at gennemføre. Men. Vi elsker stadig hinanden. Og vi bliver og kæmper! Selvom vi ikke længere helt kan huske, hvad vi kæmper for. Vi har opnået det hel; fået børn, hus, sød bil og hjørnesofa, og vi ser på andre, der ikke har det godt og tænker; godt vi er hér, sammen … om ikke andet for børnenes skyld.
Hvornår kommer belønningen?
Men altså. Når der ikke er mere luft i ballonen, når vi er kørt træt i hverdagens trivialiteter, når det er tid til at sige: Tak for kaffe, kammerat, ja, skal vi ikke bare være kammerater nu? Når alt peger på, at den lidenskabelige gnist er død, når man ikke længere ser på hinanden som andet end kammerater, jamen så er det tid til at afslutte forholdet. Men nej! Der skal kæmpes og lides endnu mere!! Vi skal skændes, slås og forhandle endnu mere, for vi skal for enhver pris blive sammen, skal vi ikke? Jo. Det er som om, vi tror, at hvis vi bliver sammen, så bliver vi belønnet, så får vi en eller anden medalje en dag, eller vi får liderligheden tilbage til hinanden, eller vi bliver helt vildt lykkelige… om ikke andet når vi bliver gamle og sidder sammen hånd i hånd på en badebro.
Kærlighedens cyklus
Frygten for skilsmisse er stor. Vi frygter, at hele verden går under, at fundamentet under os skrider og forvandler sig til brændende lava. Måske er det også sådan det føles. For en stund. Men bare fordi vi har bygget tryghed op sammen, behøver vi jo ikke at miste vores fundamentale tryghed, bare fordi vi ikke danner par længere! Vi er jo trods alt voksne mennesker, med begge fødder på jorden, og hjertet siddende på rette sted. Vi behøver ikke være så absurd bange, vi er jo alle sammen bare en del af kærlighedens cyklus: Vi møder kærlighed, vi flyver til månen sammen og tilbage igen, vi får et par børn eller et hus eller en hjørnesofa, vi vokser fra hinanden og bliver mere venner end elskende, vi går fra hinanden og siger farvel til parforholdet, vi bliver singler, vi møder ny kærlighed, vi flyver til månen og tilbage igen, vi køber ny hjørnesofa, vi splitter op og så videre …
Skilsmisseglæde
Det er nøjagtig samme cyklus, vi alle fiser rundt i. Vi kender alle faserne, som afløses af de næste, så hvorfor favoriserer vi den ene fase fremfor den anden? Selvfølgelig er det dejligt at flyve til månen sammen, men dén fase varer jo kun et stykke tid, og der er også ulemper ved den, såsom jetlag, usikkerhed og jalousi. Hvorfor blive ved med at bilde os selv ind, at kærligheden er en landevej, når den er en cirkel? Hvorfor tro, at der er mere kærlighed i at mødes end i at skilles? Lad os se på skilsmissen. Hvad sker der reelt, når vi bliver skilt? Selvfølgelig er der først en masse drama, lidelse og rystelser i fundamentet, men hurtigt, ofte meget hurtigt, viser det sig, at livet er mangfoldigt og fuld af glædelige overraskelser, når vi har givet slip. Se bare hvad der sker; vi blomstrer op! Vi finder os selv på skøre weekendkurser, vi kaster os ud i eksperimenterende sex med spøjse typer, vi rejser med vennerne sydpå, vi skifter hår og tøjstil, vi danser og flirter, vi gør pludselig alt det, vi glemte at gøre i parforholdet. Vi finder os selv frem igen. Vi genskaber vores gode gamle JEG. Vi møder nye mennesker og glæder os til alle de eventyr, der venter rundt om næste gadehjørne. Vi finder de gamle drømme frem igen, og tror på skøre idéer og indfald. Pludselig finder vi tryghed i livsglæde og drømme og savner (overhovedet) ikke længere de konforme hverdagsritualer i det gamle parforhold. For vi har fundet ny kærlighed; kærligheden er til os selv!
Nyd alle faser, hvorfor ikke?
Kærligheden er en cirkel. Kærligheden er der hele tiden. Nogle gange i form af lidenskab til et andet menneske, nogle gange som selvkærlighed, arbejdskærlighed eller naturkærlighed. Vi elsker vores børn, vi elsker vores liv. Kærligheden er hos os hver dag, lige meget om vi er på vej ind eller ud af et parforhold. Alt det med at gå ud og ind ad et forhold kommer af sig selv, så længe vi bare sørger for at nyde de forskellige faser, vi står midt i. Vi behøver ikke blive desperate som singler, eller være bange for at gå ud af et forhold, når det er slut. Det hele er en naturlig cyklus, og der er nydelse og glæde i alle faser. Nyd dit parforhold. Nyd dit singleliv. Nyd din skilsmisse. Livet forandrer sig og den ene fase er ikke bedre end den næste. Længe leve kærligheden og længe leve skilsmissen!
Børn og unge i dag skal blive til noget, de skal klare sig godt og blive til superborgere med stor nytteværdi for vores land. Jo, vi ligger i hård konkurrence med Kina om hvilke børn, der klarer sig bedst i skolen. Så vi justerer på skolereformen og strammer op, for der skal dæleme fyldes ressourcer på vores unger. De skal lære flere sprog, mere matematik, mere samfundsorientering og så videre og så videre.
Det vigtigste MEN lærer de egentlig det allervigtigste? Ups, der mangler noget! Vi mangler da dét fag, der kan ruste vores børn og unge til at være mennesker på godt og ondt, til at kunne klare sig i den store følelsesjungle som voksenlivet er og til at kunne navigere i konflikter, skilsmisser, familiedramaer, selvværdsproblemer. Vi mangler at lære vores børn og unge om det vigtigste i livet, og det vigtigste at arbejde ud fra, nemlig: Kærlighed!
Jeg fatter ikke, at vi skal lære så meget latin og matematik, når det samtidigt er fuldstændig op til os selv at lære at lykkes i vores følelsesliv, i vores relationer og i vores omgang med andre mennesker. Vi får ikke værktøj til at klare os, vi får bare bind for øjnene og bliver skubbet ud i voksenlivets realiteter, og hvad ender det i? Familiestridigheder, ulykkelige forelskelser, jalousi, stress, dårlige skilsmisser, der rammer vores børn i sjælen, angst, depression, vold, voldtægt, fremmedhad og aggression. Ja det lyder voldsomt, men det er det da også. Hvis vi ikke bliver mere bevidste om os selv, vores grænser, vores mønstre, så reagerer vi i blinde; i selvdestruktion eller i vrede mod dem vi elsker. Og dét er sgu ikke kærlighed!!
Det hele menneske Hvis vi skal styrke den enkelte elevs ressourcer, er det ikke nok at tilbyde fremmedsprog og matematik. Vi må se på eleverne som hele mennesker. Vores børn og unge skal (udover at få 12-taller til eksamen) oplæres i at navigere i næstekærlighed, i selvkærlighed og i seksualitet. De skal have redskaber til at kunne klare sig følelsesmæssigt godt, blive harmoniske, stærke, overlevelsesdygtige … og lykkelige. (Vi vil så gerne være en lykkelig nation!). Vi er kærlighedsvæsner, og vi er seksuelle væsner, og det er stærke kræfter dét shit! Det er i vores hjerter, dæmonerne kan sætte sig: Svigtet. Afvisningerne. Ensomheden. Og dét skal vi lære at deale med på en ligeså naturlig måde, som vi lærer at skrive en engelsk stil.
En ressource Kærlighed er en ressource, måske den allerstørste vi besidder. Den skal bruges kløgtigt. Kærlighed skal på skoleskemaet! Det er vigtigere, end at vi kan slå kineserne i at forbruge og ”vækste” derudad. Vi bliver ikke lykkelige af mer-materialisme. Vi bliver lykkelige, når vores relationer fungerer, det er det, vi skal have fokus på. Når vi drager omsorg for hinanden, når vi mærker respekt og kærlighed til os selv, til vores familie, til kollegaer, til den fremmede på gaden, til hende/ham den lækre, vi har sex med. Vi trives, når vi mærker kærlighed til den verden, vi lever i. Når græsset gror og vi elsker det hele. Så har vi nemlig lyst til at skabe og give kærligheden videre, og det er en smart plan i det lange løb.
Hvem er det egentlig, der har lært os at storme rundt og søge efter kærligheden konstant? Hvor kommer det fra? Jeg ved godt, at kærlighed er livsvigtig, kærlighed er det største, det bedste, dét der kan få junkier til at rejse sig fra gravens rand og få styr på økonomien og få psykopater til at forvandle sig til humanitære hjælpearbejdere. Kærligheden kan få os til at blomstre for vildt, den kan gøre os lykkelige og den kan revolutionere verden! Jeg er helt enig. Fuldstændig enig.
Gør dig fortjent til kærlighed Jeg synes bare, det er komisk, at vi tror, vi skal have (og kræve) kærligheden fra ét bestemt udvalgt menneske, som efter kærlighedsudvælgelsen skal fylde os op med den magiske eliksir kaldet ”kærlighed” på daglig basis. Vi tror, der skal komme én og fylde på os og vi tror, at kærligheden kommer udefra. Når vi er singler, søger vi med lys og lygte efter en kæreste, så vi ikke skal leve uden kærlighed. Og når vi er i parforhold, bruger vi vores sparsomme tid på at overveje, om vi nu får kærlighed nok af kæresten, eller om vi i bund og grund burde finde en bedre, ”den rigtige”. Vi jager rundt efter den der såkaldte kærlighed og tror, vi skal gøre os fortjent til den: Er det min mave, der er for slasket? Jeg må hellere træne den mere til fitness, så jeg kan få kærlighed. Står puderne i min sofa nu rigtigt? Hvad er der galt, alle andre har fundet kærligheden bare ikke mig!!??
Vi vil fyldes op Kærligheden er åbenbart en person, der skal komme og tilføre os den tryghed vi mangler, give os den glæde vi savner, fylde den tomhed ud vi har inden eller i det mindste gå ud med skraldespanden!! Vi vil trøstes, beundres, forgudes, knaldes, masseres, vi vil ha’ dét, der hedder kærlighed. Men hallo. Kærlighed er da ikke en helt bestemt person, der skal gøre noget helt bestemt for os, på et helt bestemt tidspunkt, (det er jo tyranni!). Kærlighed er ikke noget, der kommer og går, noget man skal gøre sig lækker for at få fat i og noget man skal opnå. Man kan godt bestille en build-a-bear-mand på nettet, men det er ikke kærlighed! Vi kan sagtens gå ud og skaffe sex, bekræftelse, ruchebaneture, det er dejlige oplevelser, det er dejligt, men vi skal ikke forveksle det med kærlighed og blive afhængige af særlige oplevelser eller særlige mennesker, vi tror, skal fylde magiske kærlighedsvæsker i os.
Kærlighed er liv For mig at se er kærlighed en tilstand. Vi har den alle i os, vi er født i kærlighed, babyer stråler som små stjerner! Kærligheden er inde i os, selv når alt virker tomt og koldt, så har vi den indeni. Kærlighed er en tilstand, ikke et mål. Kærlighed er nydelse, det er tålmodighed, accept af den situation vi befinder os i, af den vi ér og af det vi gør. At opleve kærlighed er at lukke hjertet op, så vi kan mærke alle fornemmelserne, sanserne og følelserne! Mærke hinanden! Luk dit hjerte op og gå ud i verden; der er fyldt med folk derude, der vil dig godt, der er kærlighed overalt. Du behøver ikke vente på, at det bliver forår, så du kan gå ud og finde én, der kan lappe dig, fixe dig og fylde dig op. Kærligheden er der allerede. Kærlighed er at holde af livet, som det er, at være taknemmelig for at trække vejret, kærlighed er at sove, spise, grine, hoppe og danse. Det er en tilstand indeni, som du kan fremkalde konstant. Kærlighed er at være i live, og vi er i live, lige nu! Fokuser på dét, du holder af, luk hjertet op på vid gab – og du vil mærke kærlighed overalt. Oplev det! Grib det! Lad det fylde! Og giv det videre!!
