Nå, snart ruller endnu en session af DR1’s ”Gift ved første blik” over skærmene. Programmet, der forsøger at tvinge folk sammen i lykkelige ægteskaber. Uden de helt store resultater. Drømmen om ægteskab holdes i hævd, for det er jo trods alt vores alle sammens drøm at blive gift, er det ikke?
Jeg mener, at den absolut største modstander, vores kærlighedsliv står overfor, er dyrkelsen af den romantiserede parforholdslykke. Det perfekte ægteskab. Den rosenrøde monogame kernefamilie. Den kernesunde smile-familie. Pas på, det er ren opium til folket! Vi bliver ulykkelige af den evindelige historie om kærligheden, os to og evigheden. Og alle historier handler om det. Men pas på de glansbilleder, for de smadrer din lykke! Det er de færreste, der oplever noget, der bare ligner det.
Bedrageri
Ideen om kernefamilien, som det monogame hyggested, fuld af sunde glæder og meningsfuld opbyggelighed, er en medieskabt løgn. Når sandheden skal frem, er familien fuld af problemer, konflikter, krænkelser, smålighed, dårlig mad og stress. I mange ægteskaber bolles der udenom her og dér, fristelserne er mange og kedsomheden ligger som et tungt slumretæppe over rigtig mange dobbeltsenge. Alligevel oplever de fleste singler at få spørgsmålet: ”Nåeh, er det ikke snart på tide at falde lidt til ro og finde lykken med en kæreste?” Som om det er at nå i mål at komme ind og sidde i et ægteskab. Som om det er en undtagelsestilstand ikke at have en kæreste. Som om ægte ro og lykke ikke findes uden for parforholdet?!
Det er igen de glansbilleder og forestillinger om harmoni og lykke, der spøger. Vi vil jo helst føle os normale; pyha, vi har gudskelov fået børn, pyha, vi har gudskelov en partner, pyha, vi har trods alt en eller anden form for kernefamilie … og måske bliver vi lykkelige en dag.
Realiteterne
Jeg er træt af alt den dyrkelse af ægteskab og parforhold. Når sandheden skal frem, så mødes vi, forelsker os, laver ting og sager sammen og vokser fra hinanden. Nogle gør det i hurtigere tempo end andre, men det er kærlighedens cyklus, der trommer i os alle. Sådan er det. Og hey, det er da for tosset at leve i tvangsromantiske forestillinger om, at vi skal blive gamle sammen, og at det skader børnene, at vi finder nye partnere. Vi ville da blive meget gladere, hvis vi forholdt os til realiteterne. Drømmebilleder er smukke forestillinger, længsler og håb, men det er ikke virkelighed. De fastholder os i fængsler og bure. De fordrejer vores egentlige drømme og vores egne frie længsler efter at gøre dét, vi vil!
Vi er mennesker
Vi danskere er altså ikke Lego-figurer i prinsessefilm. Vi er ikke små vatterede havenisser i Disneys juleshow. Vi er mennesker, der kæmper, græder, elsker og lever! Vi er individer, selvstændige individer med hård hud på knæerne og ild i røven! Alle de traditionelle parforholdsglansbilleder, der hører det forrige århundrede til, er passé. Vi har brug for ledetråde, der kan inspirere os til at klare de kærlighedsudfordringer, vi står med i dag. Vi har brug for at snakke om tingene, som de er, uden at føle os forkerte. Vi trænger til at befri os fra gamle teaterforestillinger om familieharmoni, så vi kan mødes, som de kærlighedsfulde mennesker vi er, forelske os, skilles, blive venner, være singler og møde nye kærligheder igen og igen gennem livet. For det er jo dét, vi alligevel gør!
Du kan vælge den kvinde, du vil have. Du kan beslutte, om I skal være et rigtigt par. Du kan endda i samråd med hende aftale, hvordan jeres forhold skal være. Men ingen af jer kan på forhånd beslutte, hvilken parforholdstype I skal have.
Selvfølgelig kan der være helt tydelige tegn på, at det vil blive et forældreforhold, et konkurrenceforhold eller et lærerforhold. Men det kan I meget sjældent ændre på – for det har ofte været en del af kernen i selve den attraktion, I har fundet i hinanden.
Men man kan gøre parforholdet den tjeneste, at man er opmærksom på, hvilken parforholdstype man dyrker, for på den måde at kende de positive sider i forholdet … og samtidig også faldgruberne!
Jeg tror ikke på, at du på nogen måde kan vælge en bestemt type parforhold til eller fra. Man vælger sin kvinde, fordi man er forelsket i hende af andre årsager. Så kører det derudad og pludselig er man et par. Og et par vil altid ende som en af de her i kapitlet nævnte parforholdstyper.
Man har faktisk meget tit forelsket sig i en bestemt type kvinde, fordi hun på en eller anden måde har opfyldt ens drøm om en bestemt parforholdstype – i hvert fald med hende!
De fleste velfungerende par rummer flere elementer fra flere typer, men alligevel kan du sagtens gennemskue, hvilke af dine tidligere forhold der har været mest det ene eller det andet – og hvordan dit nuværende forhold er, eller dit kommende forhold kan blive, hvis du er lige ved at danne par med en ny kvinde.
Der er ingen af de følgende parforholdstyper, der er bedre end andre. Ingen er klicheer. Ingen er ophøjede. Så lad være med at tænke negativt om det ene eller det andet, og lad være med at have en forudindtaget mening om, hvad du helst vil eller ikke vil.
Det er slet ikke vigtigt.
Det vigtige er, at du er opmærksom på de faldgruber og skyggesider, der kan være ved hver enkelt parforholdstype. For igennem dem kan du se, hvad du skal være opmærksom på, hvad der ikke skal gå galt – eller måske endda med det samme gennemskue, hvad der allerede er galt med dit forhold.
Lighedsforholdet
De er vilde med hinanden, fordi de er meget ens. Nogle gange endda så fysisk, at de ligner et søskendepar. Men mest fordi de har samme interesser, samme humor, samme værdier.
Her bliver man forelsket i hinanden, fordi man kan spejle sig selv i partneren. Og det kan være et utrolig harmonisk forhold, så længe man spejler sig i ligheder, men meget problematisk, hvis der kommer noget ukendt ind i forholdet. Hvis den ene part udvikler sig i en anden retning, bliver begge utrygge, fordi den anden ikke forstår det.
Et eksempel kunne være de unge studerende på samme fag, der bliver voldsomt forelskede på universitet. Deres karriereambitioner er de samme, de dyrker evt. samme sport, har stort set samme venner og kan lide at lave det samme i deres fritid. Stormende forelskelse bliver til kæresteri og derefter ægteskab med et par små børn. Pludselig er hun mere optaget af børnene og familiens overlevelse, mens han kører med karriereklatten og ikke forstår, at hun vitterlig gerne vil gå hjemme et par år. Eller hun fortsætter karrieren på samme niveau, og han forstår det ikke, fordi han troede, de var enige om at sætte fokus på børnene og familien.
Forældreforholdet
De fleste, tror jeg, har været gennem mindst ét forældreforhold. Nogle er måske stadig i det, og nogle skal måske være der resten af livet, fordi partneren er ”den eneste ene”. Det er den helt klassiske, hvor vi finder en partner, der minder om vores mor eller far. Klicheen er naturligvis den meget ældre mand og den unge kvinde, men forældreforholdet har faktisk intet at gøre med aldersforskel. Vi finder en kvinde, der minder om mor, og når parforholdet begynder at fungere, kopierer vi ubevidst alle de gode ting, vi kan huske fra vores egen barndom.
Jeg kan selv få helt kuldegysninger, når jeg ser på fotos af mine tidligste kærester, fordi de faktisk ligner min egen mor helt fysisk! Så forældreforholdet er ofte de tidlige forhold, vi oplever. Det, der kan gå galt her, er selvsagt, at man også kan komme til at kopiere de dårlige ting fra ens egne forældres parforhold. Opførte din far sig som en tyran, ender du måske selv med at blive det, og var din mor dominerende, bliver din kvinde måske det samme. Man kopierer ubevidst, hvad man kender – på godt og dårligt.
Lærerforholdet
Det her er et forhold, der er baseret på udvikling. Den ene part ved eller kan noget, som den anden gerne vil lære. F.eks. kan det ofte være tilfældet, at når en kvinde beskyldes for at have bollet sig til en karriere, så er det i virkeligheden, fordi hun rent fysisk blev forelsket i den mand, der kunne lære hende noget om den branche, hun gerne ville ind i. Et andet eksempel kan være manden, der meget gerne vil stifte familie, men som aldrig har følt, han kunne begå sig omkring børn. Så møder han kvinden, der er fantastisk med børn, og forelsker sig, fordi han håber at kunne lære, hvordan man bliver god til børn. Det kan også være den introverte, generte mand, der forelsker sig i den ekstroverte, flamboyante og højtråbende kvinde, fordi han håber, at han gennem hende kan lære at blive lidt mere synlig og ekstrovert. Problemet med lærerforholdet er, at det har en udløbsdato. På et tidspunkt har man jo lært, hvad man skulle – og så vokser man fra hinanden.
Konkurrenceforholdet
Det er meget typisk karriereparret, der udvikler et konkurrenceforhold. Begge er meget arbejdsomme og får noget fra hånden. De vil hele tiden overraske og imponere hinanden i klogskab, hurtighed, indtjening eller ansvarlighed. Det gode ved det forhold er, at det rykker! Man skal konstant konkurrere og konstant tage initiativ. Her er det utrolig vigtigt, at konkurrencen ikke bliver irriterende. Den skal være motiverende, så begge bliver opstemt af energi. Det farlige ved konkurrenceforholdet er selvsagt, at konkurrencen kan blive for stor, så den bliver ondskabsfuld, destruktiv og indædt.
Det kan være supersjovt at konkurrere om, hvem der kan lave den bedste madpakke, men det kan også blive anstrengende, hvis der kommer lidt træthed og sarkasme ind i foretagendet. Så man hoverer i stedet for at begejstre. Konkurrencen må ikke kamme over – den skal være en leg.
Forskellighedsforholdet
”Opposites attracts.” Her er man fascineret af hinandens modsætninger. Det kan igen være den stille, introverte mand, der falder for den højtråbende, ekstroverte kvinde – men ikke, fordi han nærer noget ønske om selv at blive sådan. Han er bare fascineret af, hvor forskellig hun er, og hun er ditto fascineret af hans stille væsen. Her er der en del forhold, hvor kvinden har en langt højere uddannelse og indtjening end manden. Det er også her, man finder utrolig forskellige personligheder, der supplerer hinanden som yin og yang. Det er faktisk også ofte de mest sexede forhold, fordi den dynamik, forskellighederne repræsenterer, også kan bruges i soveværelset.
Men man kan selvsagt også blive FOR forskellige, da de dybere værdigrundlag kan blive afgørende for, om man holder op med at være fascineret af den anden.
Den meget intellektuelle kvinde, der altid analyserer, hvad hun oplever, forelsker sig vildt i den meget kontante mand, der altid ser tingene i sort og hvidt. Og begge synes, den andens anskuelser af verden og handlemåder er dybt fascinerende og befriende, fordi det er en modsætning.
Jeg er som sagt ret sikker på, at du sagtens kan genkende dine tidligere og dit nuværende forhold i en af ovenstående beskrivelser. Og fred være med det. Det, der er interessant her, er, hvilke skyggesider du skal være opmærksom på:
Forældreforholdet Det er skønt, at du har fundet inspiration i de gode sider i dine forældres parforhold. Skyggesiden er, at du måske også gentager de dårlige mønstre!
Lighedsforholdet Dejligt, at du har fundet en kvinde, der forstår dig og ligner dig i ét og alt. Skyggesiden er, at I kan blive så lukket inde i jeres parforhold, at tosomheden bliver til ensomhed. I er forsvundet ind i hinandens ligheder og er nærmest blevet én person – så hvor er der modspil og oplevelse?
Lærerforholdet Super, at du har fundet kvinden, der bare kan det med børn – og du suger til dig. Eller at hun synes, din enorme viden om medicin er fantastisk, og elsker at høre dig fortælle om dit job. Men pas på med uligevægten i forholdet. Eleven kan enten blive bedre end læreren – eller afhængig! Det, man vil lære, kan være så svært, at man aldrig får det lært. Alligevel bliver du (eller hun) hængende, fordi du tror, du bliver nødt til at blive for at lære det.
Konkurrenceforholdet Det er sjovt at have en kvinde, der konstant giver dig kamp til stregen. Men vær opmærksom på, at I kan løbe så hurtigt, at I løber fra hinanden – eller den ene løber væk! I stedet for at begejstre hinanden med kundskaber kan I ende med at hovere over hinandens mangler.
Forskellighedsforholdet Det er da fantastisk, som din verden nærmest bliver dobbelt så stor, når du er sammen med den kvinde, der er din diametrale modsætning. Det nyder I begge godt af. Men forskelligheden kan også blive så stor, at I slet ikke kan forstå hinanden – og på sigt nå hinanden. I mister gensidighed og bliver fremmede for det menneske, I skal være allertættest med!
Det er meget muligt, at du vil opleve, at du ofte render ind i én bestemt kategori af parforholdstyper, og du kan måske også genkende faldgruberne og ved, hvorfor det tit ikke har fungeret i længden for dig.
Så brug din viden retrospektivt.
Få en forståelse for, hvem du er, og hvad du leder efter, ved at lave dit eget lille kærlighedscurriculum. På den måde kan du blive bedre til at forudse, hvad der kan gå galt i dit nuværende eller kommende forhold – og måske foregribe og forhindre det!
Der er godt nok ved at ske et skred i vores syn på sex. Der bliver solgt eksplosivt mange præstationsfremmende midler til unge mænd under 40 år, vi snakker millioner af viagra-lignende piller. Og de bliver udskrevet på recepter fra læger. Og selvfølgelig også bare købt illegalt på nettet. Og det er da fint, at man har opfundet en pille til mænd med sygdomme, der gør, at de ikke kan gennemføre et samleje. Men hvis den medicin pludselig bliver en del af den danske mands vitaminpilleindtagelse, så er vi jo ude i at en stiv pik i dag edderhyleme skal være en STIV pik!
Jernhård rejsning Der er ved at blive skabt nogle unaturlige standarter for, hvad man(d) skal kunne præstere i dobbeltsengen. En erektion skal være stationær hård, og så skal den kunne pumpe derudaf i timevis. Mænd sluger piller i smug, fordækt og i hemmelighed, for at kunne leve op til kvindens krav, eller hov, er det overhovedet hendes krav? Næ, sikkert ikke. Men hvis porno-stiverten bliver den nye standart, vil kvinder efterhånden tro, at der noget helt galt med hende, med forholdet eller med manden, hvis penis ikke står jernhård og hardcore stiv, konstant!
Falsk rejsning
Og ind på banen kommer endnu en pille: Pillen, der kan gøre kvinden liderlig. Pillen, der gør, at hun glemmer alt om forældre-problemer, rengøring og deadlines, og bare kaster sig frådende over manden med et sjaskvådt underliv som en sulten hundulv. Jo tak, det lyder da meget sjovt, men hvis det også bliver normalt, at kvinder æder de piller, hvor er vi så henne? På vej mod porno-town? I gang med at dyrke kemisk fremprovokeret sex med falsk rejsning og liderlighed købt i pilleform!
Ligesom på nettet
Der var engang, hvor sex også handlede om intimitet, nærhed, kærlighed, omsorg og alle de der gammeldags ord. Der var også engang, sex handlede om frigørelse og lyst. Nu handler sex om at kunne præstere, om at kunne have stiv pik så længe som muligt og for kvindens vedkommende at være så liderlig som muligt. Ligesom dem på nettet. Dem, der tager den helt ned i halsen til, de brækker sig. Dét er sgu frækt! Eller er det? Og er det dér, vi skal hen med hinanden, der hvor kærlighedsakten er en pornopræstation, hvor det gælder om at levere varen!?
Sex-tyranni Jeg synes, det er grotesk, at vi skal spise piller for at kunne dyrke sex, når vi ikke har lyst. Bare for at føle os normale. Det er et led i et tyranni styret af en medicinindustrien, der udnytter folks seksuelle mindreværd. Hele den pilleindustri er med til at rykke standarterne for alle os med halvslappe, halvfede, helfede, halvstive javertusser, der pludselig skal føle os mindre gode. Det er for latterligt. Og helt ærligt, hvorfor skal vi have så pokkers meget lyst, hvis vi ikke har det? Hvad er det for et pres? Er det fordi, vi sammenligner os med dem på nettet, dem inde ved siden af, dem man hører om? Er det derfor, at det er blevet naturligt at sluge alle de piller?
Vær os selv
Prøv at høre, måske har vi ikke lige lyst til sex i dag, fordi vi er for trætte, stressede, sure på kæresten og irriterede over, at børnene fylder for meget. Måske er der nogle årsager, vi kan se på og gøre noget reelt ved. Grunde, der handler om, hvordan vi indretter vores liv. Måske skulle vi afprøve nye måder at leve vores liv på? Måske skulle vi gøre noget sjovt! Måske skulle vi nægte at lade os diktere af pornoindustrien og medicin-forretningsmændene!
Måske skulle vi bare være os selv!
Det er her, vi almindelige mennesker kommer, når vi går i byen. Her har vi taget pænt tøj på og måske skal vi også danse lidt, men vi møder ikke de supersmarte og rige fra Jetsetstedet eller de meget kloge og kreative fra Instedet.
Det er også det sted, der er flest af rundt om i landet inklusive København og de øvrige større byer.
Her kan alle slappe af, og du behøver at ikke foregive, at du er noget andet, end du er. Her er som regel pakket med mennesker, og musikken er lige så høj som på Jetsetstedet. Der bliver også tit talt meget på Diskoteket, men det foregår alt sammen råbende.
Kvinderne kan være alt fra sygeplejersker til overlæger, men ingen behøver at gøre sig til mere, end de er. Her er udseendet, din attitude og dit kropssprog det, du skal score på.
Der er ikke en decideret dresscode, men alle har klædt sig på til en bytur, så det forventes, at du også har. Du kommer ikke lige fra arbejde på Diskoteket, ligesom du heller ikke dropper ind i dit gallatøj, efter at du har været til forårsbal hos dronningen.
Baren er her tætpakket med mennesker, men det er vigtigt, at du får mast dig derop med det samme.
Her kan det også være svært at få kontakt med bartenderen. Ikke fordi du ikke er kendt nok på stedet, men fordi han/hun har enormt travlt. Så når det bliver din tur, så bestil med det samme 3-4 drinks. Plus det, du selv skal have.
De 3-4 drinks er nemlig ikke til dig selv. Dem får du på en lille bakke, og så stiller du dig hen, hvor du kan se, der er mest trafik på stedet. Her antaster du de kvinder, der fanger din interesse, og siger: ”Du skal da lige have en lille drink.” Eller: ”Må jeg ikke byde dig en drink?” På den måde får du næsten sikkert kontakt med et par kvinder.
Som på de andre steder kommer kvinderne også her i flok. Mindst to sammen ad gangen, så giv endelig dem begge en drink.
Uanset om du bliver i baren eller har stillet dig strategisk med dine drinks, så vil det hurtigt vise sig at være en stor fordel for dig, at stedet er så pakket og musikken meget høj. Noget så enkelt som at få navnet på den kvinde, du vil forføre, kræver, at du helt fysisk må trække hendes mund helt hen til dit øre og derved allerede som udgangspunkt har lavet den første omfavnelse!
Din personlige hygiejne er herinde ekstremt vigtig. Lugter du af sved eller har dårlig ånde – så er hun skredet, før du når at fortælle hende, hvad du hedder.
Så vær frisk i øjet OG lugt godt ud af munden!
Her har ingen noget overblik over, hvad der sker. Så hvis du har scoret og måske endda kysset en kvinde, der ikke var noget alligevel, kan du sagtens gå videre til den næste.
Og herinde må manden også godt danse! Det er i praksis fuldstændig ligegyldigt, om du kan eller ej, for dansegulvet vil også være så pakket, at hun kun kan se dit hoved. Og du får hende trukket væk fra venner og veninder (pikdetektorerne) ved at tage hende med ud på dansegulvet. Så har I to noget sammen.
Diskoteket er det sikre sted for scoring. Kvinderne er glade, ofte lidt fulde, og du kan gå fra den ene til den anden, til du finder hende, du vil have med hjem.
-Spørg efter hendes navn og læn dig tæt ind til hende, så du kan høre, hvad hun siger – og få den første omfavnelse allerede der!
JARGON
Jeg kan ikke lade være med at tilføje, at jeg har bemærket en sjov lille forskel på de 4 forskellige typer scoresteder:
På værtshuset boller man. Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan, men tror, det handler om, at værtshuskulturen i den her folkelige (og ikke helt lokale) form opstod i 60’erne, hvor alle de røde ungdomsoprørere skulle sidde og have håndbajere med de ”rigtige” arbejdere. Og dengang i den kollektive hippieverden, der bollede man!
På Jetsetstedet knepper man. Det tror jeg handler om, at rigtig smarte mænd knepper så mange kvinder, som de kan – for det er sejt i det her miljø.
På Instedet knalder man. Her må jeg tilstå, at det måske kun er i København, og at det, at man ”knalder”, måske er noget dialekt/jargon, som københavnere bruger.
På Diskoteket går man i seng med hinanden. Det handler måske om, at her kommer der rigtig mange ”pæne” piger, så man vil helst ikke forskrække dem eller skræmme dem væk ved at være for direkte i sproget.
Men der er altså noget om det. Og det fortæller også en smule om omgangstonen de forskellige steder.
