Iris, min stalker: Episode 12

Styr på forelskelsen

Forelskelsen er dødfarlig!

         Man er så høj af sin endorfinrus, at man kan komme til at snyde sig selv til at tage beslutninger, man aldrig ville have foretaget, hvis man var sig selv og havde en mere rationel tilgang til, hvad man egentlig vil.

         Lad være med at gøre hende gravid! Lad være med at købe hus sammen! Lad være med at sige dit job op og flytte til den anden ende af landet.

         Nyd forelskelsen. Dyrk din rus. Omfavn den stormfulde sex.

         Der findes næsten ikke noget bedre end at være forelsket. Men det er ikke det samme som et parforhold. Det har intet at gøre med den situation, hvor vi mænd committer os og faktisk selv føler, at nu er vi kærester.

         Så vent med beslutningerne, til endorfinrusen har lagt sig lidt, og du mere rationelt kan vurdere, om hun er den, du vil have – om hun f.eks. er én, du gider være ven med – hvis I ikke bollede så fedt!

         Og husk, at det kan være et optimalt godt tidspunkt at afprøve en masse nye sexteknikker på, fordi I begge er så optagede af hinandens kroppe.

Forelskelse er kemi. Det er et trick, din hjerne laver med dig, så du får sindssygt meget lyst til at have masser af sex med en bestemt kvinde – og slet ikke kan tænke på andet. For kvinder kan det være en endnu større illusion: Når de har haft god sex tre gange, og der stadig er en gensidig forelskelse, så tror mange, at nu har de fundet den rette. Ham, der skal være far til deres børn. Den eneste ene. Prinsen på den hvide hest. Mr. Right. Men nej, søde piger, det aner I intet om – I er bare forelskede!

Tænk bare på, hvordan blandt andet din lugtesans bliver enormt skærpet (som i øvrigt også mange andre sanser), når man er forelsket. Du har hele tiden lyst til at dufte hende – smage hende – fortære hende!

Tænk på den der arbejdskollega, der sidder til et møde mandag morgen med et fjollet grin og snuser til sine fingre. Han er forelsket, og han har haft sex hele weekenden og kan stadig inhalere små partikler fra sin kvinde og blive helt høj af det.

Og kvinderne! Hvornår i deres liv har de ellers lyst til at stikke hele snotten op i vores armhuler og blive helt ekstatiske over vores lugt under armene? Enhver mand ved jo godt, hvordan der hørmer og lugter, som om en gammel hankat har strintet derinde. Men det er som parfume for hende, når hun er forelsket.

De fleste forelskelser aftager efter et par måneder, og man kan blive så vild med endorfinrusen, at man straks vælter ud og forelsker sig igen. Gør du det for ofte, kan du ende som forelskelsesjunkie – og det får du godt nok masser af sex ud af, men ikke noget parforhold!

Parforholdet begynder først, når forelskelsen har dæmpet sig en smule, og man stadig er rigtig glade for hinanden. Når man begynder at være kærester. Men hvornår er man det? Og hvornår ved man, at man er det?

Hvornår er man kærester?

Når man er forelsket og har sex første gang med sin kvinde, er det tit for lige at prøve den del af også. Anden gang bliver det som regel bedre, og tredje gang tror hun, at nu er I kærester!

Det har jeg virkelig prøvet mange gange. Efter tre hede oplevelser er jeg selvfølgelig stadig på. Jeg er stadig forelsket, det er hun også, men hun går hjem, mens hun begynder at fantasere om, at vi skal købe sommerhus i Sverige sammen, og hvordan hendes familie vil tage imod mig, når hun tager mig med hjem til mor og far for at præsentere mig.

Det tænker jeg og de fleste mænd slet, slet ikke på det tidspunkt!

Vi mener jo, at man er kærester, når man har aftalt det! Så det er super-vigtigt, at man får sendt det budskab videre til kvinden, så hun ikke går med falske forhåbninger, hvis du slet ikke er interesseret på det plan, så hun forstår, at de uskrevne kvindelove om, hvornår man er kærester, er vi mænd slet ikke indforståede med.

Man kan jo sagtens være stormende forelsket i en kvinde, som man bagefter aldrig får noget at gøre med, fordi man er alt for forskellige til, at der nogensinde ville være basis for noget længerevarende.

En god ting at rationalisere over, hvis man får kærestespørgsmålet stukket i hovedet, før man overhovedet har overvejet det, er: ”Ville jeg kunne være venner med denne kvinde, hvis vi ikke var forelskede og havde sex med hinanden?”

Parforholdet fungerer jo tit optimalt, hvis hun både er din bedste ven og også den bedste sexpartner! Så hvis du ikke anede, hvad du skulle tale med hende om de to timer i flyet, dengang I skulle på hed weekend i Prag – så er der en del, der taler for, at hende skal du ikke være kæreste med. Men derfor kan I sagtens have haft den hotteste weekend, du nogensinde har haft!

giphy-5

3 kommentarer

  • Spændende læsning. Jeg er enig i, at man nok skal passe for meget på med Friendzonen, som en anden også nævner. Men derudover, så er det en god diskussion ift. at huske, at der skal være andet end lyst for at blive sammen.

    Få mere inspiration hos Miss Grey 😛
    http://www.missgrey.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Jeg ved ikke, om du overhovedet læser kommentarer. Men nu prøver jeg:
    Jeg kan sagtens følge dig langt hen ad vejen. Men hvad med mænd som friendzoner? På det punkt, er der nemlig et hul i din teori.
    Man er gode venner og har måske kommet til at knalde et par gange i en brandert, og ved at sexen er god. Men ofte ønsker manden ikke at udforske venskabet og se, om der kunne være mere i det.
    Du får det næsten til at lyde som om, at god sex + venskab = et forhold.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Louise

    Det virker dejligt bekendt… Jeg har dog – også – mødt den omvendte verden… hvor manden drømmer om villa, Volvo og vovhund…. uden at den tanke overhovedet havde strejfet mig

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Iris, min stalker: Episode 12