Hvor finder du kvinden?

Hvordan er vi et par? #1

Tit og ofte kaster vi os i forelskelsens rus lige direkte ind i parforholdet uden overhovedet at sætte spørgsmålstegn ved, hvilke forventninger vi har – både til hinanden og til parforholdet.

         Langt de fleste har jo nogle drømme om, hvordan deres perfekte liv skal være. Og de drømme bliver den nye partner automatisk puttet ind i.

         Og så glemmer vi, at parforholdet er et projekt.

         Forestil dig, at man beder to mennesker om at bygge en helligdom, uden at man har talt om værdier og forventninger. Hvad nu, hvis den ene er muslim og gerne vil have en masse minareter, mens den anden er russisk ortodoks og gerne vil have forgyldte kupler overalt? Det byggeri er der altså ikke nogen fremtid i!

         Så man bliver altså nødt til først at tænke lidt rationelt logisk, inden man begynder det måske største projekt i sit liv.

         I den forretningsmæssige projektverden siger man, at succes, det er noget, man planlægger sig til.

         Det er muligt, at det kan give lidt angstfornemmelse for, at romantikkens magi forsvinder, hvis man skal forventningsafstemme med hinanden, før man overhovedet er begyndt.

         Jeg siger tværtimod!

Det er jo præcis, mens man er lykkelig og forelsket, at man har det følelsesmæssige overskud til at være på forkant med nogle af de problemer, der kan opstå senere hen.

         Forelskelsen er en nu-oplevelse, hvor man giver sig hen i lykke og liderlighed, mens vi til parforholdet ofte knytter meget konkrete drømme: Hvor mange børn vil jeg have, hvordan vil jeg bo, hvilke venner skal vi have, hvordan holder vi ferie …? Og fordi det er så konkret, er det også let at tale om.

         Er vores forhold f.eks. monogamt? Skal det have en tidsafgrænsning? Skal vi have et polygamt/åbent forhold? Skal vi bo hver for sig? Skal vi have fælles økonomi? Holder vi jul hjemme, hos svigermor eller rejser vi?

         Det monogame parforhold er på retur, mens living together apart eller flere soveværelser, sammenbragte familier og andre mere anderledes parforhold bliver mere og mere normen.

         Så hvorfor ikke tage tyren ved hornene, så man er sikker på, hvad den anden vil – og at det virkelig er et menneske, man vil kaste sig ud i parforholdsprojektet med?

         Forventningsafstemning kan jo netop skabe en større tryghed og dermed en større chance for succes – i forholdet.

         Hvordan skal man være par?

#Fortsættes

images

2 kommentarer

  • S

    Staph. STAAAPH. Du er ikke det evige orakel, der har ‘sandheden’. Du har teorier, der er mere eller mindre beviste, men de eksisterer altså sammen med en helt masse andre teorier og faktorer 😉

    Med venlig hilsen, hende der hellere vil læse om Iris end belæres om kærlighed.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej S! 🙂

      Tillader mig altså lige at ytre min undren … For jeg ser ikke just, hvordan indlægget belærer om kærlighed? Lægger det ikke bare åbent op til overvejelse og til at man selv bør finde ud af hvilken forholdskonstellation, man finder passende? Og ellers fremlægges det vel blot som et åbent forslag at man kommunikerer sine behov klart ud, bare så man undgår misforståelser med potentielle partnere? 🙂 Ser ikke at det bliver fremlagt som ren sandhed.

      Rigtig god lørdag 🙂
      // Maja

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor finder du kvinden?