Hvordan er vi et par? #2

Man kan have et parforhold på utrolig mange måder. Her taler jeg slet ikke om, hvilke personligheder man har, men om selve konstruktionen af parforholdet.

Historisk set er parforholdet en pagt, man laver med hinanden. Helt traditionelt en ægtepagt. Og som sådan ikke stort forskellig fra andre pagter eller kontrakter, vi indgår. Pensionspagt, forretningspagt, overenskomster, kontrakter.

Man stiller et sæt spilleregler op, som alle er orienterede om, og som alle er indforståede med.

Den mest traditionelle parforholdskontrakt er ægteskabet. Her har dels kirken defineret, hvad man må og ikke må i parforholdet. Dernæst har der været samfundsmæssig fornuft i at bakke op om ægteskabet, da det har skabt ro og tryghed for især kvinderne og børnene.

Men verden har jo ændret sig. Meget få danskere har et så religiøst livssyn, at den kirkelige ægteskabspagt giver nogen dybere mening. Og samfundsmæssigt tjener kvinden i dag tæt på det samme og ofte ligefrem mere end manden og kan sagtens forsørge sig selv.

Så den traditionelle ægteskabspagt er ikke længere logisk, og derfor eksperimenterer vi helt naturligt med andre former for parforhold.

I 60’erne gik der voldsomt mode i at eksperimentere. Derfor er mange af os i dag en del af skilsmissegenerationen. Det var det store opgør med kernefamilien. Og når de så blev skilt, kunne de hade hinanden i 15-20 år, fordi skilsmissen tit var ønsket af den ene part og ikke den anden. Og ikke mindst fordi det var helt nyt, og de ikke anede, hvordan de skulle håndtere en skilsmisse.

Næste generation, skilsmissegenerationen, har så lært, at sandsynligheden for, at man bliver sammen hele livet, er stort set lige så stor, som at man får en rumrejse. Vi er blevet meget bedre til at leve i fred og fordragelighed med vores ekser. Ingen vinder ved det årelange had, så man kan lige så godt slappe af med hinanden.

Og i dag er det ekstra vigtigt, at man er god til skilsmisse, for jo ældre man bliver, jo flere ekser kan man have med på slæb. Og så kan det blive temmelig anstrengt, hvis man skal gå og hade dem alle sammen – eller de hader dig.

Og vi eksperimenterer og undersøger endnu mere end vores forældre med, hvordan man kan leve sammen på andre måder end i det konventionelle ægteskab.

Et parforhold får helt klart en ekstra dimension, hvis der også er børn involveret. Så bliver det endnu vigtigere – også for børnene – at der er klarhed over, hvordan reglerne er i det moderne og måske meget alternative parforhold.

Men der findes ikke noget parforhold, der er rigtigt eller forkert. Ikke noget, der er bedre end andet. Der findes kun DIT forhold, og det eneste vigtige er, at du og din partner fungerer i det.

Vores bedsteforældres kernefamilie har spillet fallit som den ultimative model. Nu skal du og din partner finde ud af, hvad det er, I søger.

Mange konflikter i parforholdet handler om, at vi definerer det som en patentering af seksualiteten. De reelle udfordringer handler sjældent om Ikea-møbler eller vasketøj, men om den arv, vi stadig bærer fra vores bedsteforældres ægteskabspagter: Når vi er kærester eller gift, så har du KUN sex med mig!

I alle andre forhold i vores liv er vi blevet vant til en meget stor frihedsgrad. Vi svinger dankortet, når vi vil købe noget. Hvis vi vil have en bil, køber vi en. Vores singleboliger er fuldt udstyrede som et rigtigt hjem. Vi har stort set frihed til at gøre, hvad vi vil. Vi beslutter selv uddannelse, arbejde, bolig.

Men i parforholdet hænger vi fast i den gamle dogmatik om, at hvis du er min kæreste, kan du ikke have sex med andre.

Der er friheden ikke helt fulgt med – og det kan være et meget væsentligt område at tale om, når man starter et parforhold op. Som nyforelskede har man næppe lyst til at være sammen med andre. Men hvad er hendes holdning generelt til emnet? Og hvad er din?

Jeg har her lavet en liste over de modeller, jeg kender til. Mange af dem kan også kombineres med hinanden, ligesom man i et parforhold kan veksle mellem forskellige måder at være par på gennem årene. Det vigtige er i virkeligheden bare, at man har talt om det inden. At man har forventningsafstemt, hvordan det skal fungere for begge og forholdet, så der er åbenhed og rene linjer. Det skaber nemlig tryghed og forøger den tillid og den nærhed, der er vigtig for, at et parforhold fungerer.