Snehvide tager imod ordrer

Jeg har lige talt med Snehvide.

Aftenen med Jupiter var underlig, sagde hun. Han kom ind ad døren hjemme hos hende, satte sig ved bordet og huggede maden i sig. Mens de spiste, spurgte hun ham ud om hans liv, og han fortalte villigt, men spurgte ikke hende om noget den anden vej.

Efter middagen rejste han sig pludselig og bad hende tage kjolen af og sætte sig ned på hug. Det gjorde hun.

Så tog han sin pik frem og beordrede hende til at sutte den. Rimeligt grænseoverskridende.

Hun gik i gang, mens han instruerede hende undervejs. Sådan og sådan. Brug tungen lidt mere. Hurtigere nu. Endnu hurtigere. Og så lidt langsommere.

På et tidspunkt ringede hans mobiltelefon.

Bliv siddende, sagde han og trak pikken ud af hendes mund. Du rører dig ikke, ellers kommer jeg tilbage og voldknepper dig. Og så gik han ud og tog telefonen og snakkede længe.

Snehvide blev siddende på knæ i bh og trusser med armene hængende ned langs siderne. Snart begyndte det at gøre ondt, men hun turde ikke rejse sig.

På den ene side brændte ydmygelsen i hende, men det samme gjorde ophidselsen. Hun kunne ikke genkende sig selv. Her sad hun, en kvinde, der fandeme nok kan finde ud af at tjene sine egne penge og klare sig selv, og så nød hun at lade en selvoptaget mand som Jupiter bestemme over sig. Hun blev siddende i ti minutter, før han kom tilbage og beordrede hende til at afslutte arbejdet. Så fik han hende til at rejse sig op, flåede bh’en og trusserne af hende, lagde hende ned og bollede hende på køkkengulvet. Han tog hende både forfra og bagfra. Nev i hendes kridhvide hud, hev i hendes kulsorte hår og suttede hårdt på hendes brystvorter.

”Er du forelsket i ham?” spørger jeg, da hun fortalt alt, hvad der var at fortælle og hiver efter vejret, ophidset igen.

”Nej,” næsten råber hun. ”Det har intet med forelskelse at gøre. Jeg er ikke engang sikker på, jeg vil se ham igen. Slet ikke. I virkeligheden har jeg nok bedst af ikke at se ham igen.”