Snehvide møder eksmanden og bliver jaloux

Okay, træerne gror ikke ind i himlen.

I dag er Snehvide helt nede igen. Vi mødes til en hurtig kop kaffe på en café, inden hun skal hente børnene. Hun har tårer i øjnene af frustration. I formiddag mødte sin eksmand, Lars, med hans nye kæreste på gaden.

”Blondinen og han kom gående tæt sammenslyngede som to fjollede teenagere. Jeg siger dig, den kvinde er et hul i jorden, dum og grim, jeg forstår ikke, hvad han vil med hende,” siger hun.

”Kom de over og hilste på dig.”

”Ja, det var vildt pinligt. Jeg havde allermest lyst til at smadre dem begge to.”

”Hvad snakkede I om?”

”Det er det allerværste: De begyndte at himle op om, at de sagtens kan tage børnene en uge mere, hvis jeg har brug for en god lang ferie for mig selv. Til at komme mig, sagde Lars. Som om jeg trænger til deres omsorg og ikke kan tage mig ordentligt af mine børn. Det var ufatteligt ydmygende.”

Da Snehvide er gået, tjekker jeg Lars’ nye kæreste ud på Facebook. Hun ser okay sød ud. Er tydeligvis vild med katte og Leonard Cohen. Faktisk ligner hun Snehvide en lille smule. De har samme kropsbygning og ansigtsform. Men det skal jeg dog nok undlade at fortælle min veninde.

Jeg sidder lidt og kigger ud over kanalen og tænker på alle de gange, jeg selv har været i den ødelæggende og ulykkelige efterfase af et forhold. Der hvor kærlighed bliver afløst af et had så enormt, at det nemt tager magten fra en. Der, hvor ingen tricks er for beskidte, bare det sårer den anden. Hvor mindreværdet og følelse af at være blevet svigtet er som en gift i årerne.

Jeg ryster mig lidt. Så ringer jeg til min kæreste i Aarhus for at blive i bedre humør. Vi kurrer forelskede til hinanden en halv times tid. Det hjælper. Da jeg går fra cafeen, er jeg ikke til at skyde igennem.