Snehvide får ros for sine hofter og bagdel

I dag ringede Snehvide og var helt oppe at køre. Hun er blevet forladt for nogle måneder siden og har været meget ked af det siden. Men nu har hun meldt sig til et kursus i afrikansk dans og har allerede været til den første time.

”Hold kæft, det var fedt, ” hvinede hun lykkelig ned i røret. ”Jeg blev undervist i de helt elementære bevægelser og rytmer af en, der kalder sig Isi. En stor sort mand fra Ghana. Det var fantastisk. Han roste mig. Sagde, at mine hofter var som de skønneste møllehjul, hvad det så end betyder. Og mig der ellers altid har været lidt skræmt over sorte mænd og altid har været ked af mine hofter.”

”Flirtede I?”

”Nej. Jo. Måske lidt. Vi kiggede i hvert fald. Temmelig meget og temmelig længe. Altså kiggede på den der specielle måde. Han var virkelig sød og sagde, at jeg ville få mange point derfra, hvor han kommer fra, for den bagdel, jeg har. Det var fantastisk, men jeg var også så træt og øm bagefter, at jeg gik lige hjem i seng og sov som en sten hele natten.”

Jeg er rigtig, rigtig glad på hendes vegne. Det viser bare, at der altid findes lys selv i det vildeste mørke.