Snehvide får en invitation, hun ikke kan sige nej til

Snehvide, der blev forladt for seks måneder siden, ringer og fortæller, at hun er blevet inviteret til en tanzaniansk forårsfest, som hun synes lyder tåbelig, men så alligevel måske lidt spændende. Der er mad og trommedans, lege og hyggeligt samvær, står der på invitationen.

”Selvfølgelig skal du med til den,” siger jeg til hende.

”Der kommer også en masse afrikanske mænd,” siger hun.

”Fantastisk, det er da det bedste af det hele.”

”Hvad nu, hvis de kun tager med, fordi de er ude på at have sex med os danske kvinder.”

”Så springer du lige i favnen på ham, du helst vil have.”

”Det kan jeg da ikke. Tænk, hvad folk vil tænke. Helt ærligt, er der ikke noget ynkeligt over, at en frustreret skilsmissefurie som mig går med til sådan en fest i håb om at få lidt kropskontakt? Kan du forestille dig noget mere ynkeligt?”

”Det er da ikke spor ynkeligt. Du vil have sex, de vil have sex…”

”Stop, stop, du er den forkerte at spørge om den slags. For dig er alting så enkelt. Hvad nu, hvis det bliver røvkedeligt?”

”Så går du hjem igen.”

”Jeg må tænkte lidt mere over det.”

”Lad nu for helvede være med at gøre tingene så komplicerede.”

”Du har ret, jeg tror, jeg går med.”

”Selvfølgelig gør du det.”