Snehvides umulige længsler

I dag ringede Snehvide helt fortvivlet. Hendes elsker Jupiter har ikke ladet høre fra sig i flere dage.

End ikke en lille sms.

”Hvordan kan han byde mig det, med alt det, jeg har fundet mig i fra hans side? Tror du slet ikke, han er interesseret i mig længere?”

”Der er kun gået fire dag, siden han spiste hos dig, er der ikke?”

”Det er da rigeligt tid. Han kunne have sendt en sms med tak for sidst.”

”Du sagde, du ikke var forelsket i ham, men nu lyder du da alligevel ret vild med ham.”

”Åhr, jeg ved det ikke. Jeg kan ikke finde ud af en skid. Måske er det bare min stolthed, der siger, at han skal tigge mig om lov til at se mig igen. Er det ikke helt almindeligt høfligt, at man lige sender et lillebitte tak til den kvinde, man har bollet på køkkengulvet i flere timer? Eller er det mig, der er gammeldags?”

”Måske er det bedst, at du glemmer ham og sætter nogle nye gryder i kog. Du har fået det, du ville have, nu skal du videre. Der kommer altid en sporvogn mere.”

”En sporvogn? For fanden, Jakob, dine billeder. Hvordan kan du få sporvogne til at passe sammen med gryder?”

”Det, jeg mener, er, at der er masser af mænd derude, som vil være vilde med at bolle med dig.”

Lidt senere på dagen hører jeg igen fra Snehvide. Hun skrev i en sms til mig: Sendte alligevel et par ord til Jupiter. Han svarede, at han vil have mig, snart, og næste gang må jeg ikke have trusser på.