Jetsetstedet
Jetsetstedet kan både være et diskotek, en klub og en meget fancy bar. Kendetegnet e
Se næste indlæg >
Er jeg ikke andet end en flad mave?
Måske er jeg ved at blive gammel og mavesur, jeg ved det ikke, men der er noget, der går mig på. Det er tomheden. Eller rettere dyrkelsen af tomheden. Ja, og her snakker jeg om tendensen; at værdisætte flad mave og pænt hår helt latterligt højt. Nu skal vi næsten udelukkende elskes for at være slanke, lækre og velklædte. Vi søger kærlighed ud fra billeder og oplysninger om hinandens udseende, vi skamroser hinanden for det ydre, og vi ser ned på deller og rynker, vi ser på det med medlidenhed. Hvis du virkelig vil elskes, skal du sørge for at have muskler, glat hud og slankt maveskind! Hallo, hvad sker der lige for menneskeheden?
Trænings-selfies
Se nu bare Medina; en super sej sanger med følsomme tekster og en smuk stemme, der gang i hende, og hvad flasher hun dagligt på sin Instagram-profil? Bikinibilleder! Selfies fra træningsrummet! Billeder af mellemrummet mellem hendes lår! Medina er 32 år, og hun har masser af power, indhold og tanker. Hvorfor pokker føler hun, at hun bør fremvise maveskind? Har hun ikke mere ballast indeni, og er hun ikke for længst ovre det stadie? Klart, at de unge, magasinerne, tv-programmerne og stjernerne hopper med på bølgen; vi skal top-tunes, ha’ lavet make-overs og stramme ballerne. Først dér kan vi komme med på vinderholdet.
Lille røv eller stort hjerte?
”Hey, jeg har lige åbnet en pladebutik … og jeg har lige skrevet et digt … og jeg har lige været i Kenya for at bygge en skole.” Det var sådan noget, man kunne score på, da jeg var ung. Jeg ved godt, det er nogle år siden, men hey, vi rendte rundt og var dybt optagede af alle mulige og umulige projekter. Vi ville gøre verden til et bedre sted, og det ved jeg, at mange unge stadig bruger energien på. Det er bare så sørgeligt, at over hovedet på os alle svæver idealbilleder og krav om ydre perfektion. Og helt ærligt, jeg hader, når jeg hører VOKSNE mænd sige: ”Det vigtigste er, at kvindens røv ikke er større end dét her, (og så laver de den der målestok med to hænder og strittende lillefingre for at sige, at numsen ikke må fylde mere end en 7-årig drengs numse).” Tænk, at gå op i smal røv fremfor stort hjerte! Tænk, at vælge flad mave fremfor stor og skæv hjerne. Er det lige pludselig blevet moderne at være åndsforladt??
Lad os få en pause
Hvem er jeg? Hvem er vi? Er vi vores drømme? Er vi vores handlinger, vores medfølelse, vores fantasi, vores livsbegejstring, vores eventyrlige historier, vores oprør og vildskab? JA, vi er! Vi er fulde af lidenskab hele bundtet. Vi længes, lider, elsker, hader og græder! Lad os for dælen dele livets kampe og lykkestunder med hinanden, lad os hjælpes ad med at få hinandens liv til at blomstre og gi’ fingeren til plastic-maveskind og små røve. Vi er ikke dyr. Vi er mennesker. Vi kan skabe! Vi kan elske hinanden igennem ild og vand. Vi kan redde liv og flytte bjerge. Vi kan lave musik, flyve til månen og måske kan vi forskønne denne verden. Gid vi ku’ få en pause fra reklamer, magasiner, billboards og alle de latterlige billeder på ydre perfektion. Bare et halvt års pause! JA. EN PAUSE: Hvad ville der så ske? Lad os prøve!!
Sikke et fint og optimistisk blogindlæg, der tager fat på noget væsentligt nemlig hvorfor vi er så optaget af ydre præstationer og vores krop. Hvor kunne det være skønt hvis fokus kunne skifte fra kroppens udseende til at vi i højere grad som samfund og som mennesker kunne fremhæve og fremelske at mærke og vælge med med hjertet.
Jeg er beriget med smukke, dygtige veninder og venner i min inderkreds. Jeg elsker dem, ikke fordi de er smukke udenpå, men fordi de er dybe, empatiske, levende og sårbare og fordi de går deres egne veje. Det er noget man kan mærke, noget som er dragene på en helt anden måde end en et pænt ydre. Det tænker jeg gælder både i valg af partner og i valg af omgangskreds. Det kræver mod at turde stå ved sig selv og vælge sin egen vej i stedet for at søge ydre anderkendelse og følge med flokken, men i første omgang kræver det at vi kan mærke os selv, hvad vi drages imod .Det kræver også at vi ikke blot stopper op og vælger til og fra ved det første der drager nemlig det ydre eller måske det første der skræmmer- udelukkelse fra flokken. Jeg tænker at det tempo vi lever i dag, de tilsyneladende uanede muligheder globaliseringen giver for selvrealisering, samtidig med vores manglende fokus på døden og vores egen forgængelighed sammen giver en frakobling i forhold til os selv.
Jeg tænker også at du har fat i noget når du kæder medierne sammen med vores ekstreme fokus på kroppen som mål for succes. Bare se på Cuba. Her har befolkningen ikke i samme grad været udsat for massiv markedsføring her er et helt andet og meget mere positivt syn på kroppen og sexualitet.
Når det er sagt så kan de fleste kan nok nikke genkendende til at udseende har haft et eller anden form for betydning i valg af partner, Når jeg kigger på din smukke kæreste så kan jeg ikke lade være med at tænke at du nok heller ikke kan se dig helt fri for at udseende har spillet en rolle i dit valg af partner. Om ikke andet så i den indledende fase. Her er det måske urinstinkterne, eller det dyriske der spille ind og det er også ok. Som jeg ser det Jacob så er vi dyr, helt ned i vores genetik og vi har ikke udvikles os væsentligt siden stenalderen. Vi har siden tidernes morgen brugt kroppen til at signalere status og opnå anderkendelse, men vi er også mere end dyr, og hurra fordi du brugte din blok på at anderkende det og på at slå et slag for at vælge og mærke efter med hjertet og på dem måde navigere i et liv der i vores del af verden der byder på mange muligheder men også på stor kompleksitet.