Iris, min stalker: Episode 11

Jeg vidste godt, at min stalkers mor havde et sommerhus i Nordsjælland ikke så langt fra mit. Men dum, som jeg var, faldt det mig ikke ind, at Iris også kunne række ud efter mig deroppe i det fredelige sommerland. Det var jo mit helle, mit fristed, det eneste sted jeg følte, jeg kunne være helt i fred.

En dag kom en af mine veninder, Naja, en musiker, forbi min lejlighed i byen og spurgte, om hun måtte låne mit sommerhus i nogle uger. Hun var i gang med at lave en ny cd og havde ikke andre steder at indspille den end i sin egen stue. Naboerne til hendes lille lejlighed på Nørrebro var begyndt at klage temmelig ofte over larmen. Især når hun havde været i gang om aftenen. I mit sommerhus ville hun kunne arbejde uforstyrret døgnet rundt og blive færdig meget hurtigere.

Det kunne jeg naturligvis ikke sige nej til, jeg holdt meget af Naja og var imponeret over, at hun var så kunstnerisk målrettet.

Hun fik nøglen og kørte op i huset allerede næste dag.

Nogle dage efter ringede hun chokeret og fortalte, at der var kommet en fuldstændig vild kvinde brasende ind i sommerhuset med håret strittende til alle sider og havde råbt og skreget.

Naja havde langt om længe fået beroliget hende længe nok til, at de kunne sætte sig og tale om tingene.

Iris, for hende var det naturligvis, advarede højlydt Naja mod at omgås mig. ”Han er farlig, forfærdelig, forstår du, hvad jeg siger. Virkelig hensynsløs og kynisk. Et pikhoved.”

Bagefter havde hun grædt og skreget lidt mere, inden hun med en abrupt bevægelse rejste sig, gik og smækkede med døren.

Derefter havde Naja mistet lysten til at opholde sig i sommerhuset. ”Det er lidt, som om der ligger en forbandelse over huset nu. Tror du, hun sidder et sted og holder øje med det hele tiden? I hvert fald kunne jeg ikke holde ud at være i det længere. Jeg pakkede mine ting og tog hjem. Hvad er det, du har gang i Jakob?”

Godt spørgsmål, hvad havde jeg gang i?

“Fortsættes